Vielse eller kirkelig velsignelse i Sahl og Gullev Kirker

Hvis du og din partner ønsker at blive viet eller kirkeligt velsignet i Sahl og Gullev Kirker, kontakt da sognepræsten.

Et kirkebryllup er både en vielse og velsignelse af et par. Ved brylluppet siger parret ja til at leve sammen som ægtepar og til at elske og ære hinanden.

Vielsen i kirken er juridisk gyldig på samme måde som en vielse på rådhuset. Men et bryllup eller en velsignelse i kirken foregår som en gudstjeneste med bønner, salmer, bibellæsninger, en vielsestale og velsignelsen. Et kirkebryllup handler altså også om kristen tro, håb og kærlighed.

Her får parret lov til at sige ikke bare ja til at ville have hinanden, men tillige ja til at ville elske og ære hinanden til døden skiller. Og det alt sammen i lyset af ordet om Guds kærlighed og med bønnen om Guds velsignelse i det.

Læs mere

Læs mere om vielse og kirkelig velsignelse på folkekirken.dk